Julefrokost
Når julen sig nærmer, giver det anledning til glædelige gensyn med familie, venner og kolleger. Julen på Brobyværk Kro smager lidt af den klassiske jul dog med et strejf af moderne tilgang og inspiration fra det franske køkken. Stemningen er idyllisk fra en svunden tid, men i nutidige lokaler.
Når det bliver koldt, og det rusker ude, så tænder vi op i husets to pejse. Det varmer så herligt, og giver så hyggelig en stemning. Der er mulighed for at sidde i restauranten, og glæde sig over julestemningen fra andre glade julegæster. Er I et større eller mindre selskab, som har behov for en mere privat fest, har vi mulighed for at dække op i et af husets fest- eller selskabslokaler. Brobyværk Kro ligger i hjertet af Fyn, og er derfor et oplagt sted at mødes til glædelige gensyn i julen. Kommer I langvejs fra, eller skal der snaps til anledningen, så reder vi gerne op til jer på vores 17 værelser.