fbpx

Kro miniferie

Kaffe/te og kage, 2-retters menu, morgenmad, 3-retters menu, morgenmad (2 x overnatning)

Ankomstdag; dejlig eftermiddagskaffe/te og hjemmebagt kage
Til aften serveres  2-retters menu sammensat af Kroholdet
Næste morgen serveres en dejlig morgenmad
Til aften serveres  3-retters menu sammensat af Kroholdet
Næste morgen serveres en dejlig morgenmad
Afrejse mandag til fredag senest 10.00. Lørdag og søndag senest 11.00

Kro miniferie

Priser fra:

DKK 2110,00 pr. pers. i superiorværelse med udsigt
DKK 1910,00 pr. pers. i dobbeltværelse
DKK 2600,00 i enkeltværelse

En kro miniferie på Brobyværk Kro er to dages ren afslapning og nydelse for sjælen. Kroen har en oplagt beliggenhed når man gerne vil være tæt på alle de mange fynske oplevelser; købstæderne, havet, shopping, naturen og seværdigheder.

Men når I tager på kro miniferie med 2 overnatninger er der også god tid til at nyde de rolige omgivelser på værelset. Og I kan desuden bestille værelse med udsigt til Odense å, som snor sig forbi nogle af Kroens værelser. Når solen skinner er der god plads på kroens terrasse, og hvis vejret maner til inde hygge, er der ild og varme i pejsen i den hyggelige Krostue – kroens hjerte. Uanset vejret har baren et flot udvalg af kolde og varme drikke. Om man vil nyde en friskbrygget kaffe, slukke tørsten i forfriskende øl, saft og spændende cocktails eller finde varmen i en avec, så er baren det rette sted.

På jeres kro miniferie, er der ankomst fra kl. 14.00 og når I har fundet jer til rette på værelset, serverer vi kaffe og kage i et af husets lokaler. Aftenen byder på en 2-retters menu, enten forret, hovedret eller hovedret, dessert. Og bliver du inspireret af vores rullende ostebord kan vi altid opgraderer med en ret.

Næste dag står den på morgenmad, hvor brødet er hjemmebagt og tilbehøret et nøje udvalg af hjemmegjort og særligt smagfulde fynske varer.

Kro miniferien på Brobyværk Kro er et godt udgangspunkt for at komme rundt i det fynske. Og frokosten kan vi sørge for med en hyggelig picnic til turen.

I kan også udforske kroen og de nære omgivelser. Der er bl.a. tre vandreture med udgangspunkt fra kroen. Frokosten kan I nyde i de lyse nyistandsatte lokaler, som kombineret med effekter fra en svundet tid, er en lille historisk oplevelse i sig selv. Bord kan bestilles fra kl. 12.00.

Miniferiens gastronomiske højdepunkt er den 3-retters menu som serveres dag to. Menuen vil være sammensat som forret, hovedret og dessert. Køkkenet tager afsæt i kroens historiske rødder som dansk kro, men med moderne tilgang, og inspiration fra det franske brasseriekøkken.

Vi glæder os til at byde jer velkommen på kro miniferie på Brobyværk Kro