Barnedåben er ofte tidligt på dagen og derfor oplagt at fejre over en brunch. Passer jeres barnedåb bedre til en frokost har vi også et bud på denne. Alternativt kan der vælges en 3-retters menu fra vores selskabsmenuer og festtilbud
Barnets første fest. En fejring af livet og et stort velkommen til en lille ny. En barnedåb skal være omgivet af lyse rammer, med plads til at mødes om dåbsbarnet og ikke mindst være uden bekymring for de nybagte forældre. På Brobyværk Kro tilbyder vi løsninger for både den tidlige og den sene kirkelige dåb. For nogle vil det passe bedst med en brunch, mens det for andre vil være oplagt med en frokost. Andre vælger at holde det til aften. Og har man fravalgt dåben, og i stedet ønsker at fejre navngivningen, så passer vores løsninger mindst lige så godt.
Brians Brobyværk Kro Brunch i 4 serveringer
Brians Brunch på Brobyværk Kro er noget ganske særligt og blev fremtryllet i Brians tid på historiske Restaurant Lindetræet. Rammerne om serveringerne er nye, omend stadig historiske. Og brunchen så populær, at den, siden Brian startede på Brobyværk Kro, har været efterspurgt fra nær og fjern.
Brunchen serveres ikke traditionelt som buffet, men i stedet som en kombination af små serveringer – nogle på fade andre pr. pers. Serveringerne afspejler det helt grundlæggende i brunchkonceptet; netop at kombinere morgenmad og frokost. Desuden er der taget højde for at frokost for nogen er kold mad mens det for andre er varm mad. Hele herligheden afsluttes med det søde punktum.
Der tages afsæt i fynske råvare, brødet bager vi selv, og de lækre brunchdelikatesser er hjemmelavede eller nøje udvalgte fra mejeri og slagter. Et varieret udvalg betyder, at der vil være noget for enhver smag.
Brians Brobyværk Kro Frokost i 4 serveringer
Brians Frokost på Brobyværk Kro tager afsæt i de samme dyder som bruchen og serveres i en kombination af små serveringer – nogle på fade andre pr. pers. Serveringerne tager afsæt i det traditionelle ”kolde bord” som jo i de flestes forventning også indeholde lune retter – det gælder også her og afsluttes med lidt sødt til kagemaven.
Vi ser frem til at være vært for barnets første fest.